Kvaliteten i klubben er forskellig - målt på deltagere, hastighed, entusiasme og fællesskab. Det er helt klart positivt, men fordrer også, at klubben har regler for, hvordan kørsel bør foregå i større grupper. Når der køres i klubregi køres efter nedenstående regler.
Når du kører i gruppe med andre, har du ansvaret for andre, ligesom de har ansvaret for dig
.
Kørsel
- Anvendelse af cykelhjem er ufravigelig - også for gæster i klubben
- Det tilstræbes, at der max. køres i grupper på 12 ryttere efterfølgende vurderes om gruppen skal deles i 2.
- Rødt lys, kryds/hajtænder og rundkørsler skal respekteres. Bagvedkørende kan ikke altid følge forankørende og har selv ansvar for denne vurdering.
- Der skal altid skal samles op efter røde lys, kryds/hajtænder og rundkørsler. Forankørende skal have opmærksomhed herpå.
- Huller i flokken må ikke opstå, og det er alles ansvar, at det ikke sker.
- Der køres linje ved kørsel på smal vej, ved dårlige oversigtsforhold, ved dobbelt optrukken samt ved trafik, der kræver dette
- Cykelstier skal anvendes
- Det er ikke tilladt at køre på fortov eller gangsti - der kan dog køres over disse
- Det skal tilstræbes at fylde så lidt på vejen som muligt - hold til højre
- Makkerpar følges ad, side ved side og tæt
- Ved rulleskifte er det en hovedregel, at der holdes spor.
- Bagfra kørende har fuldt ansvar for, at overhaling/passage kan ske sikkert
- Venstresving - der skal forsættes gennem krydset til modsatte side og svingning må først foretages, når det kan ske uden ulempe for den øvrige færdsel
- Det er ikke tilladt at køre vifte
- Der køres efter forholdene i byer
- Pause gøres/instruktion gives, hvor der er plads hertil - aldrig ved kryds/hajtænder og rundkørsler samt dårlige oversigtsforhold - stå så vidt muligt ikke på vejbanen - alle står helt af cyklen i forbindelse med pause/instruktion
- Det er vigtigt, at vi ikke fylder mere på vejen end nødvendigt, vær opmærksom på ikke at ligge og rode rundt ude midt på vejen – dette er selvfølgelig specielt vigtigt, hvis det er en smal vej, eller der er dårligt overblik pga. sving eller bakker.
- Forreste rytter er gruppens øjne og skal være ekstra opmærksom og holde øje med forhindringer, der kan være til fare for resten af feltet – biler, grene, huller mm. Sørg for at trække ud på vejen i god tid, hold stor afstand til forhindringer og giv tegn. På den måde sikrer vi, at de der kører bagved også har en mulighed for at undgå forhindringen. De to i front sørger for at holde et godt tempo og give læ for dem bagved ved at trække ud mod vinden og give plads i læsiden. Rytterne med føring skal dog være opmærksomme på, om alle bagved kan følge med. En føring er for de fleste i et tempo, hvor man synes det er anstrengende at snakke.
- Når vi kører over lyskryds el. lign. betragter vi os som en enhed. De forreste vurderer, om der skal køres over eller stoppes. Kører de forreste gennem lyskrydset, hænger du på, uanset om det er ved at skifte til rød lys. Reglen sikrer både, at gruppen holdes samlet, og at hver enkelt rytter ikke selv skal tage stilling til, om der stoppes (med stor risiko for harmonikasammenstød). Er man langt bagefter gruppen stopper man naturligvis for rødt.
Tegn/kommandoer
- Stoptegn gives med venstre arm over hovedet og kommando
- Svingning markeres med udstrakt arm og kommando
- Huller, grus, indskrænkning af kørebanen markeres med tegn og kommando
- Forfra og bagfra råbes, når det giver mening for sikkerheden. Forreste og bageste kørere har særlig forpligtigelse hertil.
- Linje råbes ved behov, dvs. ved kørsel på smal vej, ved dårlige oversigtsforhold, ved dobbelt optrukken med begrænset plads samt ved trafik, der kræver dette
- Linje markeres samtidig med venstre arm over hovedet og udstrakt pegefinger
- To og to kørsel markeres med kommando og venstre arm over hovedet og to udstrakte fingre
- Ønske om skift i forbindelse med rulleskifte markeres med hånd eller albue
- ALLE har pligt til at kommandoer kommer både frem og tilbage i gruppen
- Der kan råbes "fri" som en hjælp, men det er altid ens eget ansvar at orientere sig